Ribsmarmelade

Opskrift på dejlig ribsmarmelade, der bare smager af sommer. At plukke ribs om sommeren er én af mine yndlingsbeskæftigelser – det mest meditative, jeg kan komme i tanke om. Og så kan det resultere i så pragtfuldt et produkt som ribsmarmelade!

Portionen giver ca. 3 mindre glas ribsmarmelade, og jeg kan anbefale at bruge små glas, idet marmeladen har begrænset holdbarhed efter åbning.

Husk at mængden af sukker kun er vejledende – det kommer meget an på bærrenes sødme, hvor meget der skal til. Smag dig frem :-)

Ingredienser:

  • 800 g ribs (vejet uden stilke)
  • ca. 500 g syltesukker eller 500 g almindeligt sukker + et geleringsmiddel (f.eks. melatin) efter behov og anvisning
  • en sjat atamon eller spiritus til skylning af glas

Fremgangsmåde:

Skyl og rib ribsene forsigtigt og kom dem i en gryde. Varm ribsene op og lad dem simre lidt i deres saft.

Tilsæt evt. geleringsmidlet og rør godt rundt, til det er opløst. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og tag jævnligt en lille skefuld fra, der får lov til at køle af inden du smager, om marmeladen er sød nok.

Skyl glassene og deres låg med kogende vand mens ribsmarmeladen simrer og skyl efter med en sjat atamon eller spiritus (der godt kan genbruges i alle glassene). Hæld marmeladen på glassene, når den har den ønskede sødme, evt. med en sovseske eller lignende. Luk glassene til med det samme og køl dem hurtigt ned ved at placere dem i vask eller balje med koldt vand.

Sæt ribsmarmeladen i køleskabet når glassene er kølet ned, og når marmeladen er blevet helt kold, skal den gerne være stivnet. Man plejer at sige, at marmelade holder et års tid, og når der så er kommet friske bær året, efter er det tid til at smide eventuelle rester ud og lave noget nyt :)

Sidst redigeret: 28. januar 2012

Solbærmarmelade

Opskrift på nem og dejlig solbærmarmelade, der er langt bedre end nogen solbærmarmelade, der kan købes i butikkerne. Portionen giver 3-4 mindre glas solbærmarmelade, og jeg kan anbefale at bruge små glas, idet marmeladen har begrænset holdbarhed efter åbning.

Husk at mængden af sukker kun er vejledende – det kommer meget an på bærrenes sødme, hvor meget der skal til. Smag dig frem :-)

Ingredienser:

  • 800 g solbær
  • ca. 600 g syltesukker eller 600 g almindeligt sukker + et geleringsmiddel (f.eks. melatin) efter behov og anvisning
  • en sjat atamon eller spiritus til skylning af glas

Fremgangsmåde:

Skyl solbærrene og kom dem i en gryde. Varm bærrene op og lad dem simre lidt i deres saft.

Tilsæt evt. geleringsmidlet og rør godt rundt, til det er opløst. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og tag jævnligt en lille skefuld fra, der får lov til at køle af inden man smager, om solbærmarmeladen er sød nok.

Skyl glassene og deres låg med kogende vand mens solbærmarmeladen simrer og skyl efter med en sjat atamon eller spiritus (der godt kan genbruges i alle glassene). Hvis man ikke har lyst til hele bær i marmeladen kan man give den en tur med stavblenderen inden den hældes på glas – men efter min mening er det næsten synd…

Hæld marmeladen på glassene, når den har den ønskede sødme og konsistens, evt. med en sovseske eller lignende. Luk glassene til med det samme og køl dem hurtigt ned ved at placere dem i vask eller balje med koldt vand.

Sæt solbærmarmeladen i køleskabet når glassene er kølet ned, og når marmeladen er blevet helt kold skal den gerne være stivnet. Man plejer at sige, at marmelade holder et års tid, og når der så er kommet friske bær året efter er det tid til at smide eventuelle rester ud og lave noget nyt :)

Sidst redigeret: 26. september 2011

Brombærmarmelade

Opskrift på vidunderlig brombærmarmelade, der kun bliver bedre af, at man selv har kravlet rundt efter brombærrene i våde og tornede brombærkrat i Brøndbyøster :-D

Portionen giver 3-4 mindre glas brombærmarmelade, og jeg kan anbefale at bruge små glas, idet marmeladen har begrænset holdbarhed efter åbning.

Husk at mængden af sukker kun er vejledende – det kommer meget an på bærrenes sødme, hvor meget der skal til. Smag dig frem :-)

Ingredienser:

  • 800 g brombær
  • ca. 500 g syltesukker eller 500 g almindeligt sukker + et geleringsmiddel (f.eks. melatin) efter behov og anvisning
  • en sjat atamon eller spiritus til skylning af glas

Fremgangsmåde:

Skyl brombærrene forsigtigt (kig efter små dyr inden i) og kom dem i en gryde. Varm bærrene op og lad dem simre lidt i deres saft.

Tilsæt evt. geleringsmidlet og rør godt rundt, til det er opløst. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og tag jævnligt en lille skefuld fra, der får lov til at køle af inden man smager, om brombærmarmeladen er sød nok.

Skyl glassene og deres låg med kogende vand mens brombærmarmeladen simrer og skyl efter med en sjat atamon eller spiritus (der godt kan genbruges i alle glassene). Hæld marmeladen på glassene, når den har den ønskede sødme, evt. med en sovseske eller lignende. Luk glassene til med det samme og køl dem hurtigt ned ved at placere dem i vask eller balje med koldt vand.

Sæt brombærmarmeladen i køleskabet når glassene er kølet ned, og når marmeladen er blevet helt kold skal den gerne være stivnet. Man plejer at sige, at marmelade holder et års tid, og når der så er kommet friske bær året efter er det tid til at smide eventuelle rester ud og lave noget nyt :)

Sidst redigeret: 25. september 2011

Hindbærmarmelade

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet hindbærmarmelade. Portionen giver 3-4 mindre glas hindbærmarmelade, og jeg kan anbefale at bruge små glas, idet marmeladen har begrænset holdbarhed efter åbning.

Ingredienser:

  • 800 g hindbær
  • ca. 500 g syltesukker eller 500 g almindeligt sukker + et geleringsmiddel (f.eks. melatin) efter behov og anvisning
  • en sjat atamon eller spiritus til skylning af glas
  • evt. en vaniljestang

Fremgangsmåde:

Skyl hindbærrene meget forsigtigt (husk at kigge efter små dyr inde i bærrene) og kom dem i en gryde. Varm hindbærrene op og lad dem simre lidt i deres saft. Skrab kornene ud af vaniljestangen, hvis du bruger sådan én, og tilsæt både kornene og stangen til bærrene.

Tilsæt evt. geleringsmidlet og rør godt rundt, til det er opløst. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og tag jævnligt en lille skefuld fra, der får lov til at køle af inden man smager, om hindbærmarmeladen er sød nok.

Skyl glassene og deres låg med kogende vand mens hindbærmarmeladen simrer og skyl efter med en sjat atamon eller spiritus (der godt kan genbruges i alle glassene). Fjern eventuelle vaniljestænger fra marmeladen, når denne har den rigtige sødme, og hæld marmeladen direkte på glassene, evt. med en sovseske eller lignende. Luk glassene til med det samme. Køl glassene hurtigt ned ved at placere dem i vask eller balje med koldt vand.

Sæt hindbærmarmeladen i køleskabet når glassene er kølet ned, og når marmeladen er blevet helt kold skal den gerne være stivnet. Man plejer at sige, at marmelade holder et års tid, og når der så er kommet friske bær året efter er det tid til at smide eventuelle rester ud og lave noget nyt :)

Sidst redigeret: 25. september 2011