Velkommen til mit madunivers!

Du træder nu ind i mit madunivers, camillasloth.dk. Jeg laver primært social mad – altså mad man spiser til fester, og når man har gæster. Hygge og socialt samvær er nøgleordene i mit univers.

Jeg har altid været vild med at lave mad, og jeg bruger en stor del af min fritid på at eksperimentere med opskrifter. Det er vigtigt for mig at finde den helt rigtige smagsnuance og den helt rigtige konsistens.

Jeg udsætter ofte familie, venner og kollegaer for nye idéer. For eksempel måtte min kæreste igennem seks testrunder, inden jeg havde fundet frem til den helt rigtige opskrift på chokolademousse.

Jeg vil gerne dele min glæde ved at lave mad med andre, og derfor har jeg oprettet camillasloth.dk.

Mine opskrifter bliver alle sammen testede, før de kommer på siden. Men opskrifterne kan altid blive bedre, og jeg vil meget gerne høre din mening. Send mig en mail på kontakt@camillasloth.dk, hvis du har forslag, tips eller kommentarer.

Tilbage er bare at sige: Dyk ned i mit univers, og find opskriften, der passer til netop dig!

Rigtig god fornøjelse!

Venlig hilsen Camilla Sloth

 

Lidt om mig selv:

Jeg er uddannet cand. it. e-business fra ITU i 2011. Jeg har en stor faglig interesse for digital formidling, og til dagligt arbejder jeg som it-konsulent hos NNIT.

 

Skriv en kommentar