Bechamelsauce

Opskrift på bechamelsauce, som jeg typisk bruger til forskellige slags lasagner. Det er meget, meget simpelt at lave sin egen bechamelsauce, så der er virkelig ingen grund til at købe færdige mornay-saucer og lignende, for det smager utroligt meget bedre at lave saucen selv.

Portionen her synes jeg passer til en gennemsnitlig lasagne til 4-6 personer, men opskriften er så simpel, at den er super nem både at huske og gange op eller ned som man synes.

Ingredienser:

  • 6 dl mælk
  • 60 g smør
  • 60 g mel
  • friskstødt muskatnød efter smag
  • salt
  • peber
  • evt. en lækker lille revet portion ost, gerne parmasan

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en gryde og tilsæt melet. Rør rundt og lad det bage op i mindst et par minutter – min kloge fotograf har advaret mig om følgerne ved at lade det bage for lidt, nemlig at det tager utroooligt lang tid for saucen at tykne.

Tilsæt mælken og krydderierne efter smag. Lad bechamelsaucen simre under hyppig omrøring til den har den ønskede lækrere tykkelse, og smag den meget gerne til med lidt ost – det gør sig rigtig godt. Voila!

Brug f.eks. bechamelsaucen i en spinatlasagne :D

Offentliggjort: 17. februar 2012 under Saucer.
Tags:

Kommentarer

Pingback fra Spinatlasagne | Camilla Sloth
17. februar 2012 at 18:50

[...] 1 portion bechamelsauce (man kan selvfølgelig også købe sig fra det) [...]

Skriv en kommentar