Kanelis

Lækker, cremet kanelis, der er perfekt serveret med en lun æbletærte en efterårs- eller vinteraften. Kanelisen kræver en ismaskine, men sådan én er virkelig investeringen værd, hvis man elsker god is og gerne vil vide præcis, hvad der er i den.

Ingredienser:

  • 150 g sukker
  • 2,5 dl mælk
  • 1,5 dl fløde
  • 4 pasteuriserede æggehvider
  • 2 tsk kanel

Fremgangsmåde:

Pisk æggehvider og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt mælk, fløde og kanel og rør det godt sammen. Kom massen i ismaskinens skål og kør den, til den har den rette konsistens, og send den gerne en tur i fryseren inden den serveres – så holder den efter min erfaring formen lidt længere.

Som sagt bør man prøve kanelisen med en lun æbletærte – det er fantastisk!

Offentliggjort: 24. september 2011 under Is.
Tags: ,

Kommentarer

Pingback fra Små æbletærter | Camilla Sloth
24. september 2011 at 21:44

[...] Lad æbletærterne køle lidt af og server dem med creme fraiche eller en god is – de er f.eks. pragtfulde med en kanelis. [...]

Skriv en kommentar