Belgiske vafler

Opskrift på lækre og sprøde belgiske vafler. Vaflerne kræver et vaffeljern, der kan lave dejligt tykke vafler.

Normalt er jeg bestemt ikke fan af margarine, men det hører sig til i vafler, og så må man jo finde sig i det ;-)

Ingredienser:

  • 3 æg
  • 125 g sukker
  • 250 g smeltet margarine
  • 5 dl mælk
  • 325 g mel
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • Kornene fra en vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Pisk æggene godt sammen og tilsæt sukkeret lidt efter lidt – pisk til det er helt opløst. Tilsæt mælken og den flydende margarine og rør godt rundt. Tilsæt mel, bagepulver og krydderier og rør til alle klumper er opløst.

Lad dejen hvile i køleskabet en halv times tid.

Bag de belgiske vafler i vaffeljernet i ca. 5-7 minutter (eller til de er færdige). Server dem med en god marmelade og flormelis -  hvis du er frisk på at lave en marmelade selv, kan jeg anbefale hindbær, solbær og brombær :-)

Offentliggjort: 26. september 2011 under Desserter.
Tags: , ,

Skriv en kommentar