Brombær-sorbet

Lækker, cremet brombær-sorbet, der er dejlig forfriskende og passer fantastisk sammen med f.eks. en chokoladeis. Den er noget syrlig, og det synes jeg er én af dens store styrker, men man kan selvfølgelig altid komme lidt mere sukker i, hvis man foretrækker en sødere is.

Brombær-sorbeten kræver en ismaskine, og hvis man ikke har sådan én, er det bare med at anskaffe én. Vi har haft vores i et års tid, og vi har ikke købt en eneste færdig-is i al den tid – det kan simpelthen ikke betale sig, når man selv kan lave så uforskammet god is.

Ingredienser:

  • 380 g brombær (enten frosne eller friske)
  • 80 g sukker
  • 1,2 dl vand
  • evt. lidt citronsaft (kan tilsættes ismassen afhængig af bærrenes sødme – men husk at noget af ismassens sødme forsvinder, når den fryses)

Fremgangsmåde:

Lav en sirup blande sukker og vand og lade det koge i ca. 10 minutter. Bland bærrene i siruppen og lad dem tø, hvis de er frosne. Blend massen til den er en ensartet pure og lad den køle af til stuetemperatur, inden den kommes i ismaskinens skål. Lad brombær-sorbeten køre indtil den har den ønskede konsistens og kom den derefter i fryseren, indtil den skal spises.

Offentliggjort: 2. juni 2011 under Is.
Tags: , , , ,

Kommentarer

Kommentar fra Dolph

16. juni 2011 at 22:54

Totalt yndlings-is :-D Yessir!

Kommentar fra camillasloth

17. juni 2011 at 16:05

Yes :) vi må lave den så snart der kommer friske brombær :)

Skriv en kommentar