Lyse boller

Lyse boller er gode. Punktum. Alverdens slankeguruer kan sige nok så meget om grove melsorter og deres fortræffeligheder, men engang imellem er det altså dejligt at få lov til at spise en lidt lysere brødtype. Og den behøver endda ikke engang være fyldt med smør og sukker for at smage godt! De her boller er en god erstatning for de typisk mere fede og søde fødselsdagsboller, men går også godt i alskens andre sammenhænge.

Min kusine Michelle har været så generøs at dele nedenstående pragtfulde opskrift med mig. Man skal forberede sig på at skulle have gang i to plader, hvis man laver en fuld portion, men jeg lover, at de er gode at have liggende i fryseren.

Ingredienser:

  • ½ dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 5 dl mælk
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk honning
  • ca. 750 g hvedemel
  • æg til pensling

Fremgangsmåde:

Udrør gæren i vandet og tilsæt olie, salt og honning. Rør melet i lidt efter lidt, gerne med en røremaskine eller en håndpisker med dejkroge. Dejen skal ikke være fast, men skal være så fugtig, at man bliver nødt til at formebollerne med skeer i stedet for med hænderne. Når dejen er godt æltet sammen, så lad den hæve i en times tid.

Når dejen har hvilet, formes der 20-25 boller med to skeer. Forsøg at undgå at lade dem flyde for meget ud, for de skulle gerne nå en vis højde, når de hæver. Lad dem efterhæve i en halv time og pensl dem herefter forsigtigt med æg. Bag dem i 12-15 minutter ved 200 grader.

Mangler du også en dessert? Prøv verdens bedste brownies :-)

Offentliggjort: 7. februar 2011 under Boller & Brød.
Tags: , , ,

Kommentarer

Kommentar fra LENE

3. august 2011 at 23:16

De er bare super, rigtige gode om eftermiddagen, når man har en lille sød tand :-)

Skriv en kommentar