Citronsorbet

Denne citronsorbet er frisk, kraftig og super lækker – især når det er meget varmt. Det er en citronsorbet, der ikke behøver pasteuriserede æg, men man kan selvfølgelig sagtens lige piske en æggehvide og komme i, lige inden ismassen skal i ismaskinen.

Ingredienser:

  • 660 ml vand
  • 440 g sukker
  • 5 økologiske citroner

Fremgangsmåde:

Riv skallen fint af tre af citronerne og pres saften af alle fem citroner. Kom citronskal, vand og sukker i en gryde, og varm det op over svag varme, til sukkeret lige netop er smeltet. Kom citronsaften i og rør godt rundt. Lad massen køle af til den når stuetemperatur.

Tænd for ismaskinen og hæld massen i. Lad ismaskinen køre i 30-40 minutter eller til den har den ønskede konsistens. Citronsorbeten behøver egentlig ikke det store tilbehør, men idet den er ret kraftig, passer den godt sammen med en lidt blidere is, f.eks. en chokoladeis.

Offentliggjort: 26. februar 2011 under Is.
Tags: , , ,

Skriv en kommentar