Brownies

Super opskrift på nærmest berømte brownies. De er nemme at lave og har en perfekt konsistens som halv kage /halv konfekt. Brownies kan med fordel bages dagen før – så vil den kun have sat sig endnu bedre – og kan fint opbevares udskåret i lufttætte bøtter.

Portionen her giver i hvert fald 20 stykker brownies, men hvis den f.eks. bruges på buffet er det oplagt at skære den ud i mindre stykker, da de fleste ikke kan spise så meget ad gangen.

Ingredienser:

  • 150 g mel
  • 1 tsk salt
  • 250 g smør
  • 200 g chokolade
  • 500 g sukker
  • 5 æg
  • 150 g hakkede valnødder

Fremgangsmåde:

Sigt mel og salt sammen og sæt det til side. Smelt smør og chokolade sammen i et vandbad (se hvordan man laver vandbad her). Rør halvdelen af sukkeret i den smeltede blanding og rør godt rundt.

Fjern skålen fra vandbadet. Pisk æggene og den anden halvdel af sukkeret i en anden skål og hæld halvdelen af denne blanding (øjemål er ok) i chokoladeblandingen under omrøring. Pisk resten af æggeblandingen med elpiskeris i ca. 3 min. Vend forsigtigt denne blanding i dejen og vend derefter nødder og mel i lige så forsigtigt, så luften ikke slipper ud af dejen.

Hæld dejen i en ret stor bagepapirsbeklædt bradepande (brownies må ikke blive for tykke) og bag den i ca. 50-55 min ved 180 grader. Test browniens konsistens med en gaffel efter de 50 minutter – hvis der klistrer lidt dej til gaflen er brownien færdig, men hvis dejen er for flydende skal den have lidt mere. Brownies vil altid sætte sig når de køler af, og man skal ikke forsøge at skære den ud før den er helt kold.

Når brownien er kølet er det bare om at spise den – pynt er unødvendig, den står smukt alene – og kan man ikke spise det hele, er den fænomenal at fryse. Hvis man snupper sig et stykke direkte fra fryseren uden optøning, får man sig en helt specielt gastronomisk oplevelse, idet brownien skifter karakter fra svampet til karamelagtig. Det er genialt og skal prøves.

Offentliggjort: 9. september 2010 under Kager & Brownies.
Tags: , , , , ,

Kommentarer

Kommentar fra Michelle

15. september 2010 at 17:14

Hvor meget chokolade skal der i? Synes ikke det står under ingredienserne…

Kommentar fra camillasloth

15. september 2010 at 18:49

Åååh hvor pinligt, og så er det endda hovedingrediensen! Det er 200 g – jeg har opdateret det nu :-D

Kommentar fra Dolph

6. oktober 2010 at 16:44

Uha!! Der er den jo, opskriften på dine fantastiske brownies!! De smager simpelthen praftfuld :-D

Kommentar fra camillasloth

6. oktober 2010 at 22:42

Yiiir Dolph, de er bare gode :-) Vi bør altså prøve at smuldre noget brownie ned i is en dag, det kan kun blive godt!

Kommentar fra Denise

8. oktober 2010 at 19:55

Ohh my god – de er jo ubeskrivelige! Mums mums mums! Vi skiftede dog valnødderne ud med mandler og dette kan bestemt også anbefales.. Tak for en god opskrift! :) – Vi glæder os til skiferie og kagetid ;)

Kommentar fra camillasloth

8. oktober 2010 at 22:38

Super duper Denise :-) Tænk jeg havde slet ikke overvejet at prøve med mandler – måske har jeg lavet dem så mange gange nu, at det er på tide at eksperimentere!
Åååh jeg glæder mig også til skiferie (som altid) og kage (også som altid) :D

Pingback fra Lyse boller | Camilla Sloth
7. januar 2011 at 21:58

[...] Mangler du også en dessert? Prøv verdens bedste brownies [...]

Kommentar fra Michelle

20. januar 2011 at 13:52

Jeg har lavet dem to gange. Super lækre! Men… jeg tror de kunne smage endnu bedre uden så meget sukker i. Måske kun halvdelen?

Pingback fra Vaniljeis | Camilla Sloth
26. februar 2011 at 21:29

[...] – eller indtil den har den ønskede konsistens. Den fungerer rigtig godt serveret sammen med brownies – eller bare med nogle friske [...]

Skriv en kommentar